Nogle kalder dem stikkelsbærkiwi, men vi bruger det mere sigende navn: minikiwi, som på latin hedder Actinidia arguta.
Minikiwi er en slyngplante, der er mere hård-før end de store kiwi’er, der trives bedst i drivhus. Med minikiwi er det anderledes. De dyrkes med stor succes udendørs på en syd-vendt, varm mur eller i en lun krog på terrassen.
Udenpå ligner minikiwi ikke den almindelig kendte kiwi. Frugterne er små, 1,5-3 cm á la stikkelsbærstørrelse. Her er ingen skind og ingen pels på frugterne, men de er lige så smagfulde og saftige som almindelig kiwi. De er dog lidt sødere. I minikiwiens indre er den en perfekt kopi af sin storesøster.
Minikiwi indeholder meget C-vitamin, og kan konkurrere med appelsiners indhold af dette sunde vitamin.
Dyrkning og beskæring
Minikiwi er en kraftigt voksende plante, der skyder lange skud i løbet af sommeren. Derfor skal den beskæres og helst også have tråde, net eller et espalier at slynge sig omkring.
I juni dukker de små blomster op på sideskuddene. De bliver til frugter, hvis de bliver bestøvet med pollen. Der findes han- og hunplanter af minikiwi, og det er derfor nødvendigt at have en hanplante sammen med en hunplante. Dog er der også selvbestøvende minikiwi sorter, og her behøver man blot at have én plante for at få frugter (se listen over sorter nedenfor).
Beskæringen går mest ud på at begrænse plantens størrelse, men det er vigtigt at vide, at blomster – og dermed frugter – kommer på kortere sideskud, der udspringer fra de lange skud. Derfor forkorter man de lange skud med saksen, men bevarer de kortere sideskud, indtil de har sat blomster og frugter. Forkort i august de frugtbærende skud ovenfor det 5.-7. blad, der er sat efter de yderste frugter. De tilbageværende blade skal sørge for at hente næring op til frugterne.
Plantningen
Minikiwi vil helst vokse i en let sur jord (pH-værdi omkring 5,5-6) og derfor blandes lidt ugødet spagnum i jorden ved plantningen.
Når minikiwi er plantet, er det en fordel, at klippe planten ned til ca. 50-60 cm’s højde. På den måde får man en mere forgrenet plante, der kan bredes ud på et større areal på muren, hvor der er udspændt tråde eller et espalier. Hjælp stænglerne med at sno sig fast på de rette tråde i løbet af sommeren.
Om vinteren (slutningen af februar) beskæres hele minikiwi planten, så der kommer lys og luft til de kommende blomster/frugter. Også for at holde planten smal, skal der klippes om vinteren. Klip gerne så det blot er hovedstammerne med små stappe af sideskud, der er tilbage på planten.
Som tak for ulejligheden bærer minikiwi mange, mange frugter, der høstes fra september-oktober. Vær opmærksom på, at minikiwi ikke bærer frugter straks den er plantet, men 3-5 år efter plantningen.
Forskellige sorter af minikiwi:
- ’Issai’ – selvbestøvende. Flere frugter, hvis der er en hanplante også.
- ’Jumbo’ – hunplante med større frugter.
- ’Ken’s Red’ – hunplante, med rødligt frugtkød. Dyrkes i milde egne af landet.
- ’Kukuwa’ – selvbestøvende. Fine, saftige frugter fra september.
- Actinidia arguta, God bestøver til alle de nævnte hunsorter.